Tilmelding og afmelding af deltagere i rum

Når du er underviser så har du mulighed for at tilmelde studerende manuelt til dit rum, og afmelde manuelt tilføjede studerende. Du kan ikke fjerne studerende som er tilføjet rummet gennem integrationen med SIS. Her skal du tage kontakt til studieadministrationen for uddannelsen.

Der kan være forskellige årsager til at tilmelde studerende eller andre til et rum manuelt, men det er ikke noget vi vil gå ind i her. Vi forklarer kun hvordan det kan gøres.

1. Start med at gå ind i det rum hvor du ønsker at tilmelde nogen manuelt.

2. Alt efter din skærmopløsning, så kan det være at du skal trykke på 'Mere' for at se hele menuen i rummet.

3. Tryk på menu-punktet 'Deltagere'

Herefter får du en ny visning med mange muligheder.

4. Tryk her for at tilføje den bruger.

Dette giver dig en søgeformular til at finde den bruger du ønsker at tilføje.

5. Her kan du angive et fornavn at søge på

6. Her kan du søge på den studerendes efternavn.

Du kan også søge på den studerendes studienummer ved at skrive %studienummer i efternavnsfeltet.

7. Her kan du filtrere dine resultater baseret på rum, hvis du kender til et rum som vedkommende allerede er medlem af.

8. Her kan du filtrere dine resultater baseret på hierarkipunkter, hvis du ved at vedkommende er på sygeplejerske uddannelsen f.eks. eller lærerstuderende i Roskilde.

9. Her kan du filtrere dine resultater baseret på om vedkommende er en Underviser, Studerende osv.

Tryk på 'Søg' for at se dine resultater.

10. Her kan du se resultaterne af din søgning. Sæt flueben i tjekboksene på de personer du ønsker at tilføje

11. Vælg den rolle du ønsker at tilføje dem med.

12. Tryk på 'Tilføj' og personerne er nu blevet tilføjet til rummet.

Afmelding af manuelt tilføjede brugere

Hvis du i stedet for ønsker at fjerne manuelt tilføjede brugere, så skal du tilbage til rummet deltagere igen. Du kan se hvordan du kommer derhen i punkt 1-3.

13. Her kan du markere de deltagere du ønsker at fjerne. Husk på at du kun kan fjerne deltagere som er blevet tilføjet rummet manuelt.

14. Tryk på 'Fjern' for at fjerne de markerede deltagere.

15. Du har også mulighed for at fjerne deltagere enkeltvis. Dette kan du gøre ved at trykke på det røde kryds ud for den enkelte deltager.