Adobe Connect (adgang fra itslearning)

Adobe Connect er et værktøj til webkonference, som bruges til webinarer, instruktioner, diskussion og undervisning. Det fungerer på alle platforme og deltagere kan komme på direkte fra deres browser. Der kan deltage op til 179 personer i et rum, og du kan dele indhold (som fx en Powerpoint-presentation) direkte ind i selve Adobe Connect-rummet, folk kan række hånden op, chatte og meget mere. En fordel ved Adobe Connect er at man kan forberede rummet med indhold, opsætning, grupper etc. før man åbner op for deltagere. Det samme rum kan desuden bruges gennem et helt forløb.

Denne vejledning beskriver, hvorledes du fra itslearning kan oprette et Adobe Connect-rum som en aktivitet med studerende.

Ønsker du at læse mere om selve Adobe Connect, kan du finde en detaljeret vejledning her: https://tel.pha.dk/teknologi/adobe-connect/

  1. Her kan du give det virtuelle konferencerum et sigende navn - dette navn vil fremgå i planerne.
  2. Kopier navnet fra punkt 1 ned i punkt 2 - dette navn vil fremgå i dit administrationsvindue i Adobe Connect.
  3. Ønsker du at skifte til dansk, kan du klikke her.
  4. Når du har oprettet navnet på dit Adobe Connectrum, klik på "Create new meeting room" / "Opret nyt møderum".

Bemærk: jeg har i den resterende del af vejledningen valgt at bruge danske tekster.

  1. Skriv et navn på selve møderummet - f.eks. Samarbejde
  2. Angiv hvilken type af møderum, du ønsker
    • Lecture
      Denne form er den ordinære version af Adobe Connect, hvor underviseren kan styre indhold og layout.
      Læs mere om Adobe Connect her
    • Presentation
      Vinduet bliver først aktivt, når en underviser har logget sig ind med rollen "Presenter"
    • Collaboration
      Denne form begrænser funktionaliteten til den mest basale del af Adobe Connect, hvor deltagerne alle kan samarbejde, dele skærmbillede og filer med hinanden.
  3. Hvis du har brugt Adobe Connect flere gange, kan du gå ind og angive prædefinerede roller i Adobe Connect. Vi anbefaler dog, at dette punkt springes over.
  4. Har du oprettet Adobe Connectrum tidligere, vil du kunne bruge det tidligere oprettede rum som en skabelon for dette nye rum.
  5. Når du er klar, så tryk på "Opret nyt møderum"

Så er dit nye rum klar til at blive brug. I eksemplet herover har vi til denne vejledning oprettet tre forskellige møderum i Adobe Connect - et for hver af de tre typer.

  1. Man kan oprette nye møderum ved at klikke på "Opret nyt møderum"
  2. I venstre side er oversigten over de forskellige rum
  3. I højre side har man mulighed for at ændre indstillinger på det enkelte møderum.
  4. Hvis man har valgt at optage et videomøde, bliver disse optagelser vist her med mulighed for at se dem. Optagelsesfunktionen startes og sluttes inde fra selve Adobe Connect møderummet.
  1. Rediger information: tilpas navn og type for møderummet.
  2. Slet: slet rummet.
  3. Gør synlig for alle: denne skal være slået til, for at studerende kan se møderummet.
  4. Gør offentlig: hvis man ønsker at offentliggøre rummet (f.eks. med deltagelse af eksterne gæsteforelæsere) skal møderummet gøres offentligt tilgængeligt.
  5. Slå One-click adgang til: denne funktion gør det muligt at linke direkte fra itslearning over i Adobe Connect møderummet vha. ét klik. Dvs. den studerende kan derved ikke se, at der er flere møderum planlagt end det ene, der er sat til One-click adgang.

Hvis offentlig adgang er sat kan man gå ind i indstillingerne igen og enten fjerne offentlig adgang eller kopiere den offentlige URL (webadresse) til udklipsholderen, og efterfølgende indsætte denne i f.eks. en e-mail. (se illustrationen herunder)

Hvis One-click adgang er slået til kan man slå dette fra enten i indstillingerne igen eller via det store opmærksomhedsfelt øverst på siden (vises KUN når One-click adgang er slået til).

Studerendes adgang til møderummet

1. Førstegang - instrukser

Første gang en studerende går ind i et Adobe Connectrum - skal systemet have registreret den studerende.

Vælg Professionshøjskolen Absalon fra menuen

... og tryk "Confirm selection and login"

  1. Vær sikker på, at fornavn og efternavn passer, og
  2. Tryk derefter OK

Første gang skal man downloade en Adobe Connect applikation, og installere den som anvist.  

2. Derefter direkte adgang

De studerende får adgang til rummet på en af to metoder:

  1. Enten, hvis One-click adgang er blevet slået til (som vist ovenfor) eller
  2. Via ved at klikke på en af møderummene i oversigten, som den studerende kan se (vist herunder).