Eksterne gæster i Teams - Sådan invitere du dem

I teams oprettet med skabelonerne til eksternt samarbejde, er det muligt at invitere personer med, som ikke har en Absalon-konto. Dette kan f.eks. være eksterne samarbejdspartnere, censorer, praktik- og klinikvejledere osv.

Hvis du ikke kan invitere eksterne gæster ind i dit team, så benytter det højst sandsynligt den forkerte skabelon. Se videoen 'Skift af Team skabelon - Fra internt til eksternt samarbejde' her, for at se hvordan du skifter skabelon på dit team: Kom godt igang med Microsoft 365 og Teams

Når du invitere eksterne gæster ind i dit team, så kan de deltage i teamet på lige fod med almindelige medlemmer. Det vil sige at de også får adgang til at se alle de filer, indlæg mm., som ligger i teamet. 

Eksterne gæster kan ikke gøres til ejere af et team - det kræver en Absalon-konto at være ejer af et team i Absalons miljø.

Inviter eksterne gæster ind i dit team

For at inviterer eksterne gæster ind i dit team, så skal du gå ind i selve teamet gennem PHA Teams eller Teams i venstremenuen:

Når du er inde i teamet, så skal du trykke på de 3 prikker ud for teamets navn:

I den menu der åbner sig, skal du trykke på 'Tilføj medlem':

Det er kun ejere af et team som kan tilføje medlemmer. Hvis du ikke har denne mulighed, så er du ikke ejer af teamet, og kan derfor ikke tilføje folk.

Når du har trykket, så åbner der sig et vindue, hvori du kan begynde at skrive en email-adresse:

Når du har angivet en gyldig email-adresse, så spørger den om du vil tilføje dem som gæst. Her skal du sørge for at trykke på feltet, for at de bliver tilføjet:

Når du har tilføjet dem du ønsker, så skal du trykke på den blå knap for at færdiggøre det:

Vær opmærksom på at der kan gå nogle minutter fra at du trykker på den blå knap, til at de modtager invitationsmailen. Ligeledes så kan de modtage invitationsmailen og trykke på linket før miljøet er klart og få en fejl - i de tilfælde skal de bare vente 5 minutter og prøve igen.

De vil nu modtage en mail med yderligere instruktioner for hvordan de får adgang til teamet. Du kan evt. sende følgende vejledning til dem hvis de oplever problemer: Eksterne gæster i Teams - Sådan får de adgang