Oprettelse af link (Ressourcer)
I projektrummets ressourcer har du mulighed for at oprette links.
For at oprette et nyt link, så skal du først gå ind i det projektrum det skal ligge i, og så trykke på tilføj under 'Ressourcer' efterfulgt af 'Link'. Du kan læse mere om 'Ressourcer' i denne vejledning.
Derefter får du følgende vindue:
1. Start med at give dit link en titel. Det er dette de andre projektrumsdeltagere vil kunne se inden de klikker på det.
2. Indsæt internetadressen som linket skal gå til.
3. under kommunikationsgrænseflade vil det i langt de fleste tilfælde være 'Intet (almindeligt link)' som du skal bruge. Skulle det være et SCORM API eller AICC HACP link, så skal du sørge for at vælge disse.
4. Her kan du angive hvorvidt linket skal være aktivt, og hvornår det skal være aktivt. Hvis det ikke er aktivt, så kommer det ikke frem på projektrummets oversigtside.
5. Her kan du vælge hvordan linket skal åbne. Du har tre forskellige måder linket kan åbnes på: Eksisterende vindue, nyt vindue eller popup-vindue.
Hvis du vil være sikker på at dit link kan åbnes, så sørg for at vælge 'Nyt vindue'
Hvis du vælger 'Eksisterende vindue' så vil itslearning forsøge at indlejre den side som du linker til. Der er to kriterier som skal være opfyldt for at dette kan lade sig gøre:
- Siden skal have SSL kryptering (https://)
- Siden skal tillade indlejring i deres x-frame options.
Begge dele er noget som den side du linker til selv styrer. Derfor kan hverken Digital eller itslearning hjælpe, hvis en side ikke kan indlejres.