Skærmoptager - Windows og Mac
På medier.pha.dk har du adgang til en skærmoptager, hvorfra det er muligt at optage og derefter uploade direkte til medier.pha.dk, hvor du efterfølgende kan redigere og klippe din optagelse. Hermed er hele processen en integreret del af medier.pha.dk, og du behøver ikke skifte mellem systemer.
Med skærmoptageren fra medier.pha.dk kan du optage 2 videospor samt 1 lydspor på en gang. Det vil sige at du f.eks. kan lave en skærmoptagelse af skærmen, samtidig med at du optager dig selv gennem webkameraet. Dette kan være særligt brugbart til f.eks. PowerPoint-præsentationer, hvor seerne så selv kan skifte mellem billedet fra PowerPoint og fortæller, eller se dem side om side.
Du kan se et eksempel herunder, i videoen omkring hvordan du installere og tilgår skærmoptageren. Når du afspiller videoen, så prøv at trykke på billedet nede i venstre hjørne, for at skifte til det, eller tryk på ikonerne ovenover for at ændre visningen:
Installer skærmoptager
Lav skærmoptagelse
Når du skal lave en skærmoptagelse, så start med at gå ind på https://medier.pha.dk/. Når du er logget ind, så tryk på 'Tilføj ny' oppe i højre hjørne, og vælg 'Skærmoptagelse'
Skærmoptageren kan også tilgås gennem itslearning. Dette gøres ved at gå til en teksteditor, trykke på puslespils-brikken og vælge 'Indsæt video og lyd'. Herefter åbnes der et vindue, hvor du kan vælge 'Skærmoptagelse' når du trykker på knappen 'Add new'.
Hvis du har installeret skærmoptageren, så bør den gerne åbne nu. Afhængigt at din browser, så kan det være at du skal godkende at den åbner først, f.eks. ved at trykke 'Åbn Kaltura Capture' i Chrome:
Når du har åbnet skærmoptageren, så får du følgende frem på din skærm:
1. Optageknappen. Tryk her for at begynde din optagelse
2. Skærmknappen. Hvis du ikke ønsker at optage noget fra en skærm, så kan du trykke på selve skærmen og slå det fra. Under knappen kan du vælge hvilken skærm du vil optage fra, og om det skal være hele skærmen, eller kun et udsnit af den.
3. Kameraknappen. Hvis du ikke ønsker at optaget noget gennem webkameraet, så tryk på selve kameraet for at slå det fra. Hvis du har flere webkameraer på din computer, så kan du trykke på pilen nedenunder, og vælge det kamera du ønsker at bruge.
4. Lydknappen. Hvis du ikke ønsker at optage noget lyd, så kan du trykke på selve mikrofonen og slå det fra. Hvis du har flere mikrofoner på din computer, så kan du trykke på pilen nedenunder, og vælge den du ønsker at bruge.
Når du har lavet dine indstillinger, så tryk på optagknappen (1).
Når din optagelse er i gang, så har du dine kontrolknapper nederst til højre:
1. Stopknap. Når du er færdig med din optagelse, så skal du trykke på stop-knappen. Herefter bliver du taget videre til at kunne uploade din optagelse (næste overskrift).
2. Pauseknap. Her kan du pause din optagelse undervejs, hvis du skal skifte det du viser på skærmen osv.
3. Afbrydknap. Her kan du afbryde din optagelse og slette alt det der er optaget indtil videre.
4. Lydknap. Her kan du slå din mikrofon fra undervejs i optagelsen, hvis du f.eks. viser et filmklip eller lignende.
5. Redigeringsknap. Her får du en menu så du f.eks. kan lave pile undervejs i din optagelse, highlighte museklik, tegne mm.
Når du er færdig med din optagelse, så tryk på stopknappen (1).
Herefter kommer du videre til at kunne uploade din optagelse.
Upload skærmoptagelse
Når du afslutter din optagelse, så får du følgende vindue frem:
1. Title. Her kan du indtaste en ny titel til din optagelse. Den indtastede titel er også det navn den får på medier.pha.dk.
2. Save & Upload. Tryk her for at gemme og uploade din optagelse til medier.pha.dk.
3. Save. Tryk her hvis du kun ønsker at gemme din optagelse på din computer indtil videre, for at uploade den på et senere tidspunkt.
Får du denne meddelelse når du vil uploade?
"We are unable to connect right now. Please check your network and try again later"
I så fald, kan det skyldes dit antivirus eller andet sikkerhedsprogram. Her skal du i så fald, tilføje det der er kaldet en 'undtagelse' i dit antivirus eller sikkerhedsprogram, for url-adressen: autodiscover.pha.dk
Herefter bør du kunne uploade.
Når du har gemt din optagelse, får du en oversigt over de optagelser der ligger på din computer:
1. Med knappen 'Delete all uploaded files' kan du hurtigt slette alle optagelser fra din computer, som allerede er blevet uploadet til medier.pha.dk.
Hvis en optagelse ikke er uploaded, så kan du trykke på 'Upload' for at uploade den.
Når en optagelse er uploaded så kan du finde den på https://medier.pha.dk/ hvorfra du kan dele den eller f.eks. indlejre den i itslearning.