Tilpas din udseendet på din forside og nye faneblade

Når du begynder at bruge Microsoft Edge for første gang, så kan det virke meget overvældende med alle de farver, billeder og nyheder, som kommer frem på din forside og nye faneblade. I denne vejledning vil vi gennemgå hvordan du kan tilpasse dit udseende af Edge, til at minde mest muligt om det du kender fra f.eks. Chrome og FireFox.

Microsoft prioritere at alle deres produkter og services først og fremmest virker i Microsoft Edge, og det kan derfor være en fordel at bruge Edge som standardbrowser, hvis man ønsker at kunne benytte flest mulige funktioner i Microsofts apps.

Når du har åbnet Edge og står på enten din forside, eller et tomt faneblad, så har du et tandhjul øverst til højre på siden. Tryk på dette, og en menu åbner sig:

I indstillinger for 'Hurtige links og søgning', styrer vi 1) om vi vil have 1 eller 2 rækker af fremhævede links, 2) om vi overhovedet vil se dem, og 3) om de skal åbne på en ny fane når vi trykker på dem. Ret indstillingerne til dine præferencer. Længere nede går vi også igennem hvordan du kan tilpasse og tilføje dine egne fremhævede links.

Næste boks af indstillinger handler om alt det andet indhold på siden, end søgebar og fremhævede links.

  • 'Vis indhold' slår visningen af alt det andet indhold fra, så du kun har søgebar og fremhævede links.
  • 'Vis widgets' gør det muligt at tilføje widgets som vejr, aktiekurser, sport osv.
  • 'Vis feed' er den store kasse med nyheder, spil, vejr og meget mere.

Derefter er der indstillinger for baggrunden. Som standard, så er Edge sat til at skifte baggrund automatisk hver dag, og det er derfor ikke til at sige hvad du ender med, medmindre du selv ændre det. Du kan enten slå baggrunden helt fra, og så får du bare en hvid baggrund, eller du kan trykke på 'Rediger baggrunden' og vælge hvad du vil have som baggrund, samt slå fra at den skal skifte hver dag.

Indstillingen 'Vis vejr' styrer om vi vil se vejret øverst til højre, siden af tandhjulet.

Her er et eksempel på hvordan forsiden og nye faneblade ser ud, hvis vi sætter følgende indstillinger:

 

Som standard benytter Edge sig af Bing som søgemaskine. Hvis du ønsker at benytte Google som søgemaskine, så kan du følge denne vejledning: Sådan ændre du din søgemaskine i Edge fra Bing til Google.

Hvis du ønsker at tilpasse dine fremhævede links, så kan du se hvordan herunder:
Ændre søgemaskine i Edge fra Bing til Google eller anden

Her vil vi gennemgå hvordan du kan tilpasse dine fremhævede links, og også tilføje dine egne.

Hvis du ønsker at redigere de eksisterende fremhævede links, så kan du holde musen over dem, og herefter trykke på de tre prikker der kommer frem, øverst til højre for dem. Herfra kan du omdøbe, slette, deaktivere dem, men også fastgøre dem til siden, så de ikke forsvinder, eller tilføje dem til din computers proceslinje.

Ønsker de i stedet at tilføje dine egne fremhævede links, så kan du trykke på 'Tilføj genvej', og herefter angive et navn og indsætte et link.

Du kan således selv styrer hvilke fremhævede links du ønsker at se.