Tilmelding
Med tilmeldingsværktøjet kan du lave tilmeldingsformularer til begivenheder, vejledning, studiegrupper, arbejdsgrupper osv.
Hvis du bruger det til at oprette studiegrupper og/eller arbejdsgrupper med, så kan du automatisk tilføje disse grupper til 'Rummets grupper' så du kan bruge dem i andre ressourcer og aktiviteter også.
1. Når du laver en ny tilmeldingsformular, så start med at give den en titel, f.eks.: "Booking af vejledning".
2. Tilføj herefter en kort beskrivelse så de studerende ved hvad det er de tilmelder/registrerer sig til.
3. Skriv navnet på valgmuligheden, f.eks.: "Vejledning d. 28. Juni 13.30-14.00"
4. Angiv hvor mange der kan tilmelde sig den samme valgmulighed.
5. Tryk på 'Tilføj ny valgmulighed' hvis du har brug for at lave flere valgmuligheder.
6. Sæt hak i firkanten, hvis du ønsker at de studerende skal skrive en begrundelse for deres valg, når de vælger.
7. Sæt hak i firkanten, hvis de studerende skal kunne se hinandens valg.
8. Angiv hvor mange valg en studerende kan foretage. Kan en studerende kun vælge 1 mulighed, eller skal den studerende f.eks. vælge mellem 2-4 muligheder?
9. Angiv en deadline, hvis de studerende skal have tilmeldt/registreret sig inden en bestemt dag.
10. Sæt hak i firkanten hvis de studerende skal have mulighed for at ændre deres valg efter at de har valgt en gang.
11. Angiv om tilmeldingen/registreringen er obligatorisk.
Når de studerende har tilmeldt sig
Når du studerende har tilmeldt sig, så har du flere muligheder. Her gennemgår vi hvad du kan gøre herfra.
12. Tryk på 'Tilmeldinger'.
13. Med 'Registrer' så kan du manuelt tilmelde studerende, f.eks. hvis de er fraværende. Før du kan gøre dette skal du markere en studerende som beskrevet i pkt. 18.
14. Med 'Rediger' så kan du manuelt ændre den studerendes tilmelding. Før du kan gøre dette skal du markere en studerende som beskrevet i pkt. 18.
15. Med 'Fjern' kan du slette en studerendes tilmelding. Før du kan gøre dette skal du markere en studerende som beskrevet i pkt. 18.
16. Med 'Vis i Excel' kan du downloade alle tilmeldingerne i et regneark.
17. Med 'Opret rumgrupper til gruppearbejde' kan du oprette en rumgruppe baseret på dem der har tilmeldt sig hver valgmulighed.
18. Her kan du se tilmeldingerne og dem som ikke har registreret sig. Tryk på dem for at folde dem ud og se de studerende. Det er også her du kan markere de studerende hvis du ønsker at registrere, redigere eller fjerne deres tilmelding som i pkt. 13, 14 og 15.