Workflow for lydoptagelser med mobiltelefon/ diktafon

Her følger et kort workflow til hvordan Digital anbefaler du optager og redigerer dine lydoptagelser

Planlægning

Det er vigtigt at planlægge dine optagelser inden du går igang. Hvad er formålet med din optagelser, hvem er modtagerne, hvor skal de vises? På den måde bliver produktionen mere præcis og kan skabe værdi for dine modtagere.

Det er vigtigt at planlægge hvor lange optagelserne skal være. Har du materiale til 30 minutter anbefaler vi at du laver 2 optagelser af 15 minutters varighed. På den måde har skal du ikke håndtere store mængder data når du skal uploade dine optagelser og du bliver tvunget til at dele dit indhold op i delmængder der kan gøre det mere overskueligt for modtageren.

Optagelse

Når du skal optage lyd med din mobiltelefon/ diktafon anbefaler vi at: 

  • Din telefon/ diktafon har tilstrækkeligt med strøm og tilgængelig hukommelse til lagring af dine optagelser
  • Optage korte og præcise klip
  • Optage i støjsvage omgivelser hvis du optager uden ekstern mikrofon
Redigering

Når du vil redigere dine optagelser har du to muligheder:

Simpel redigering

  • Når du er færdig med at optage på din mobiltelefon skal du overføre filerne til din computer
  • Herefter skal du uploade dine filer til medier.pha.dk. Her er det muligt direkte at ændre på dine optagelser ved at klippe start/slut og fjerne sektioner. Det er muligt at gemme din produktion som en ny version og på den måde kan du genbruge din kilde-fil til andre formål efterfølgende.

Læs mere om hvordan du redigerer produktioner direkte på medier.pha.dk her.

Kompleks redigering

  • Når du er færdig med at optage på din mobiltelefon skal du overføre filerne til din computer
  • Herefter kan du uploade dine optagelser til Soundation i Skoletube. Her har du flere muligheder for redigering, herunder at arbejde med flere spor på samme tid. Når du er færdig med redigere din optagelse, skal du downloade den fra Skoletube til din computer og herefter uploade det til medier.pha.dk.

Læs mere om hvordan du redigerer produktioner i Soundation på https://skoletubeguide.dk/project/soundation/

Distribuering

Når du vil distribuere dine optagelser via medier.pha.dk har du flere muligheder:

  • Du kan logge på medier.pha.dk og finde din lydfil og vælge at dele den via link, embed eller email.
  • Du kan logge på itslearning og tilgå alle dine filer fra medier.pha.dk direkte fra editoren i itslearning. På den måde kan du tilgå dine medier direkte og indlejre dem i itslearning direkte.

    Læs mere om hvordan du arbejder med dine optagelser medier.pha.dk her.